Hvordan behandlede landets aviser retsopgøret mod de mænd, der bistod den tyske besættelsesmagt? Fik de en fair behandling i spalterne efter befrielsen? Kom med på en guidet tur rundt i retsopgørets første år, som det så ud hos de journalister, der rapporterede fra retssalene, mens danskerne gik på arbejde, og derfor kun sjældent selv var til stede. Læs om de forskellige debatter, der udspillede sig mellem aviserne, politikerne, modstandsbevægelse og modbevægelse om det retslige opgør mod nazismens håndlangere. Bliv klogere på, hvem nogle af disse 3840 dømte mænd - landssvigerne - var.

Blev loven som de mandlige landssvigere dømtes efter reelt mildnet i 1946, eller var det en skrøne? Påvirkede dødsdommene og henrettelserne ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg de danske medier? I dette andet bind, om de danske avisers håndtering af de dømte mandlige landssvigere, ser vi på nogle af de 7.000 domme der faldt i 1946. Med straffe fra 30 dages hæfte til fængsel på livstid var spændvidden i dommene stor. Og så var der lige dødsdommene. Vi ser på den til tider aggressive debat mellem tilhængerne og modstanderne af retsopgøret, hvor der fremkom udtalelser som "Gudskelov for Scavenius" eller "Han blev desværre ikke likvideret". 

Det var ældgammel tysk tradition at klippe håret af de kvinder, der have kontakt til fjenden. Under besættelsen blev denne straf vendt om og brugt flittigt mod danske kvinder, der indlod sig på intime forhold til netop tyskerne. Mange af disse klipninger førte til angiverier fra kvindernes side til besættelsesmagten. Angiverier der ofte førte til, at gerningsmændene blev fanget og udsatte for voldelige overgreb. Angiverier der efter befrielsen betød, at kvinderne blev anklaget og dømte ved retsopgøret. Denne bog går i dybden med de forbrydelser som de 644 kvindelige landssvigere blev dømt for efter, at tyskerne var jaget ud af landet. Regnskabets time fik store konsekvenser for nogle af kvinder, mens andre slap relativt billigt.  Tilbage stod mange spørgsmål, som fx hvem var disse kvinder? Var de nazister? Kom de fra fattige eller socialt dårlige kår? Og hvorfor angav de brødre, søstre, forældre, arbejdskollegaer, venner og helt tilfældige mennesker til den tyske besættelsesmagt?

Portræt af en af besættelsestidens mest kyniske og berygtede stikkere: Arne Pedersen. Han var særdeles effektiv til at infiltrere modstandsbevægelsen. Han tilbød for eksempel at distribuere illegale blade og angav derefter de modstandsfolk, han lærte at kende.  Arne Pedersen var aktiv i store dele af Jylland, især omkring Sønderborg og på Randers-egnen. Efter krigen blev han dømt for være skyld i tre modstandsfolks død. Han blev dømt til døden og henrettet i 1949.